onsdag den 27. juni 2012

Tilbage til Victoria

25.juni Nanaimo-Victoria

Vejret var som lovet....NW vind og solskin. Spileren blev sat og vi gik 7-8 knob over grunden hele vejen til Active Pass. Der skiftede vinden men strømmen var stadig med osog gav os 7 knob over grunden. Vi ankom til victoria kl.1700 og der pågår nu et par dages oprydning samt småreparationer inden Barbara og Svend tager båden 01.juli og starter  nordpå igen mod Desolation Sound.

søndag den 24. juni 2012

Nanaimo




Kh Barbara lees

På vej til victoria igen

22.juni Cortes Bay-Lund

Dagen startede med et check af vores udsatte rejefælder. Der var stort set fuldt hus......omkring 20 store rejer i alt. Således beruset af vores fanger held fortsatte vi ned mod Campbell River for at fange laks med vores nyindkøbte grej. Det var en herlig morgen med sol og næsten ingen vind. Vi satte vore downriggergrej og ventede..........forgæves. Vi besluttede at fortsætte ud for at fiske Halibut på en grund på vej mod Lund. Pludselig blæste det op og vi måtte snarest skifte til regntøj eftersom denne blæst var ledsaget af et gedigent regnvejr. Blæsten tog til og vi startede med at krydse ind mod Lund for fulde sejl. Vi måtte dog hurtigt rebe disse, både forsejl og storsejl eftersom det blæste yderligere op.
Godt våde og gennemblæste ankom vi til Lund og fik havnens sidste plads. Efter at vi påførte os tørt tøj måtte vi lige op på Lund Hotel, for at smage en lokal øl. Lennart klargjorde derefter vores selvfangede tigerrejer til et royalt måltid ombord på båden.

23.juni Lund-Comox

Efter vedvarende regn og blæst hele natten, skiftede vejret hurtigt om morgenen. Vi havde håbet på god vind for at kommer over Strait of Georgia men vinden lagde sig og samtidig forvandt skyerne. Vi fortsatte et stykke tid sydpå for motor for at undgå et lavvandsområde før vi satte kursen mod Comox. Lige så hurtigt kom der en kæmpe sky med regnvejr og vind der medførte en hastig omklædning til dårlig vejrs tøj. Vi fik da også mere vind og regn og derefter gik det fint med at sejle til Comox for sejl alene. Vi ankom til en fuld havn men da vi fik påfyldt diesel meddelte tankmanden at han havde lige to tomme pladser :-)
Således ankommet gik vi starks i gang med at undersøge lokalområdet og fandt da også ca 200 meter væk The Blackfinn Pub, hvor de serverede store Bloody Marys på terrassen.
Efter det lidt shopping i det lokale supermarked der lå ca 200 meter yderligere væk fra havnen. Vi påregner at sejle til Nanaimo i morgen med et stop i Ford Harbour på Hornby Island, et sted hvor kalenderen stoppede ca 1960 og livsstilen er derefter....spændende.
PS. Nu da det er Midsommer aften skal vi skandinavere have sild og OP Andersson samt nye kartofler......man er vel patriot!!

24.juni Comox-Nanaimo

En transportdag. Vi er på vej til Victoria og vinden var imod all day. Motoren på 2300 omdr. og så bare sydover i 9 timer. Vi er nu i Nanaimo....stedet hvor færgen starter over til svigermors ø!!
Vi planlægger en spilerdag i morgen på ca 55 sømil hvor strømmen skulle være med os og tidevandet i Active Pass ligeledes. Vi regner med at være i Victoria ca 1800 den 25.juni, hvilket vil give os et par dage til småreparationer af bådens udstyr.



Kh Barbara lees

Location:Nanaimo bc Canada

fredag den 22. juni 2012

Efter Dent river

Vi planlagde at forlade dette paradis sted kl. 1130 pga. vi skulle igennem Gillard Passage samt Yuculta Rapid. Det skal gøres iht bogen da strømmen der kan komme op på 13 knob. Vores beregninger viste sig at være rigtige og vi kom igennem uden problemer. Vi fortsatte forbi de høje bjerge hvor vi så adskillige vandfald undervejs. Før vores ankring var vi IGEN ude for at sætte rejefælder indeholdende Whiskas bedste Kattepaté.
Vi ankrede op i Walsh Cove igen med hækken mod land og en line ind i træerne efter at ankeret er droppet. Vi har monteret vores udendørs grill på søgelænderet, så der er dømt grillet hakkebøf med bacon.

21.juni Walsh Cove - Cortes Bay via Refuge Cove.

Well om det var min madlavning eller noget andet - skipper var syg her til morgen!
Han måtte lægge sig igen efter at vi havde bjerget rejefælderne med 8 dejlig store rejer.
Jeg sejlede så båden mod Refuge Cove mens han lå udstrakt om læ. Han fik det dog bedre op af dagen og var stort set klar da vi anløb Refuge Cove. Det er et noget specielt sted drevet af et kollektiv bestående af 18 familier. Vi havde håbet på at deres Coffee shop var åben med deres hjemmelavede hamburgers med fritter......men nej, den var lukket.
Vi købte lidt erstatningsgrej til fiskeriet og fortsatte mod Cortes Bay, hvor vi igen smed rejefælder ud inden vi gik ind i bugten. Vi fandt en ledig slot på den kommunale bro og fortøjede der for natten.

22.juni Cortes Bay-Lund

Dagen startede med et check af vores udsatte rejefælder. Der var stort set fuldt hus......omkring 20 store rejer i alt. Således beruset af vores fanger held fortsatte vi ned mod Campbell River for at fange laks med vores nyindkøbte grej. Det var en herlig morgen med sol og næsten ingen vind. Vi satte vore downriggergrej og ventede..........forgæves. Vi besluttede at fortsætte ud for at fiske Halibut på en grund på vej mod Lund. Pludselig blæste det op og vi måtte snarest skifte til regntøj eftersom denne blæst var ledsaget af et gedigent regnvejr. Blæsten tog til og vi startede med at krydse ind mod Lund for fulde sejl. Vi måtte dog hurtigt rebe disse, både forsejl og storsejl eftersom det blæste yderligere op.
Godt våde og gennemblæste ankom vi til Lund og fik havnens sidste plads. Efter at vi påførte os tørt tøj måtte vi lige op på Lund Hotel, for at smage en lokal øl. Lennart klargjorde derefter vores selvfangede tigerrejer til et royalt måltid ombord på båden.

Kh Svend

tirsdag den 19. juni 2012

Dent river





Dent rapid

19.juni Blind Channel-Dent Rapid Lodge

Vi sov lidt længere eftersom timingen gennem Dent Rapid skulle være korrekt.Strømmen der kan være op til 13 Knob så man kan ikke bare komme på ethvert tidspunkt. Vi havde kalkuleret med at starte 1100- få strømmen med os og fiske lidt på vejen. Vi satte vore outriggergear og kort derefter fangede vi en Rockcod, en fisk i torskefamilien. Vi prøvede igen men jeg overså en 20 meters kurve med 30 meter line ude......så der røg udstyret. vi fik dog rigget noget nyt til ag trawlede et par gange mere. Til sidst fiskede vi efter bundfisk og fangede endnu en Rockkod. Efter det gjorde vi os klar til at passere Dent Rapid, hvilket skete uproblematisk pga af vores gode planlægning:-)
Vi lagde til hos Dent Rapids Lodge, et luksus reservat i den smukkest tænkelige natur.
Vi stegte de indfangedefisk, hvilket smagte fortræffeligt.
Kh Barbara lees

På vej til Dent Island Lodge

http://www.dentisland.com/
Vi er på vej snart til Dent Island Lodge og vil fiske lidtundervejs www.dentisland.com

mandag den 18. juni 2012

Svends sejlads uge 2

16.juni Gorge Marina Harbour 

Well - rejerne får endnu en dag til at hoppe i fælderne eftersom vi er blæst inde. Vi besluttede at tage endnu en dag pga. vinden og fik lavet eftersyn af bådens vitale systemer,kigget på computer og taget en morfar. I morgen  sætter vi kurs mod Campbell River for at fange laks men kun såfremt vejret tillader det.

17.juni Gorge Harbour-Campbell River

OK-Rejerne fik en chance og de udnyttede den. 10 store rejer i fælderne her til morgen..wauuuuSåledes opløftet fortsatte vi mod Campell River og klargjorde vores rigging gear til laksefiskeri. 2 knob på fartmåleren og vi havde knap nok sat grejet i vandet før.......der var bid. En fin laks som straks blev fileteret og gemt væk i køleskabet. Vi kom i havn og foretog et shoppingtrip til det lokale supermarked for at proviantere til de næste dage. Menuen i aften står så på tigerrejer i hvidløg, friskfanget laks,nye kartofler og en romain salat med tomater, dertil kølig hvidvin.Vi regner med at stå op i morgen kl. 0400 for at have tidevandet med os nordpå.PS Vi har nu spist og det kan næppe fås bedre nogetsteds!!!!!!!

18.juni Campbell River- Blind Channel

Pga strømmen gennem Seymor Passage var det nødvendigt at starte kl. 0400....det er tidligt!!. Vi sejlede igennem Seymor Passage , som er blevet til efter en megasprængning engang i tyverne. Før var strømmen op til 21 knob! I dag var den ca 3 knob med os men da vinden samtidig var ca 12 M/s giver dette en del høje bølger. Vi kæmpede os igennem og nåede frem til et lille sted Blind Channel Harbour. En perle i midten af ingenting!Vi måtte dog straks starte med en morfar da vi jo var stået tidligt op. De har en meget fin restaurant på stedet og den har vi tænkt os at besøge i aften.

Se mere her: Blind channel www.blindchannel.com
Svend D 

Blind Channel



lørdag den 16. juni 2012

mandag den 4. juni 2012

Den første uge

Så er turen startet!

Afgang fra Kysing kl. 0615 for at komme til Billund kl. 0745. KLM til Amsterdam og videre til Vancouver....16 timer der bare skal overstås, siddende på en pind,der ville have fået min kiropraktor til at skrige.
Endelig ankommet til Vancouver kl. 13.15 lokal tid.......dejligt og smukt. Selv ikke 50 min. I køen i Emigration kan ødelægge oplevelsen. Videre med shuttlebus til South Terminal og op i et lille fly til Victoria.
Der mødes jeg af Lennart som jeg skal sejle med de næste 20 dage.
I løbet af eftermiddagen tager vi lige et smut ned til båden som er under forvandling fra Raceboat til Cruiseboat. Der skalpakkes sejl, hentes gummibåd, gasgrill mm..,

09.juni

Efter en god nats søvn er der afgang til båden med gummibåden på taget af bilen. Den skal derned tidligt om morgenen eftersom det vil blæse kraftigt op i løbet af dagen. Da vi ankommer til marinaen ligger 5 sæler lige ved broen og bliver håndfodret af folk efter de har klappet med lufferne!!!! Altså sælerne!!!Utroligt syn så tæt på.
Vi pakker sejl mm og sætter kurs mod supermarkedet og Liquer store for at proviantere til turen. Alt anbringes i båden og resten af dagen går med et checkout på bådens mange systemer. Efter aftensmaden er der tid til en lille tur downtown Victoria.


10.juni    Victoria-Montague Harbour, Galiano Island

Endelig er dagen kommet!!
Vi starter fra huset 0900 og har aftalt at sejle 1000. Vi fylder dieseltanken op før vi starter og forlader havnen præcis 1000.
Fantastisk vejr.....vinden agten for tværs så Lennart rigger spileren til. Et kæmpe udstyrsstykke på en Race boat men det giver en god fart...ca 7 knob gennem vandet men strømmen er imod med 2 knob. Vi fortsætter forbi Sydney og rundt langs kysten. Mod slutningen kommer vi forbi Active Pass, et smalt pas hvor de store færger går igennem på vej til Vancouver. Vi når vore ankringssted Montague Harbour kl. 1630 efter ca 30 sømil´s sejlads. Vi klargør gummibåden inkl. en stor 4 Hk motor og sejler ind til marinaen. Desværre er alting lukket endnu, så tilbage til båden til HAPPY HOUR.
SD laver dansk bøf med løg og gulerødder samt nye kartofler....alt bliver spist op. Lennart har lagt sig lidt og snorker nu højlydt.....en træt skipper.
Vi har sat fælder for krabber og håber at nettet vil være fyldt i  morgen tidlig.
Slut på en herlig dag........køjen kalder..... i dette storslåede land.


11.juni  Montague Harbour-Silva Bay, Gabriola Island

Vi står op til en dag med komplet blå himmel og ingen vind. Skov og bjerge spejler sig i vandet og jeg må gnide mine øjne for at være sikker på at jeg er vågen.I baggrunden kan vi se de sneklædte bjerge på Olympic Peninsula i USA. Vi starter kl.0800 med at sejle et kort stykke tilbage for at kunne sejle igennem Active Pass. Vi havde kigget i tabellerne og fundet ud af at 0800 ville give os ca. 3 knobs medstrøm. Vi var omgivet af sæler gennem passagen og da vi kom på ydersiden var der stadig ingen vind. Vi sejlede ca. 2 timer for motor,hvorefter det var muligt at sætte spiler. Resten af turen forløb roligt med lidt vind, ingen bølger og masser af solskin. Vi var på vej til Silva Bay på Gabriola Island, hvor svigermor lever sammen med George. Svigermor er i Danmark men George kom ned for at hilse på og drikke en enkelt øl. Aftensmaden blev indtaget i stedets restaurant og bestod af muslinger og clams i en thai sauce efterfulgt af stedets Cheeseburger.....alt i alt nok til at holde os i live til i morgen, hvor endnu en dag venter med udsigt til endnu en smuk sejlads til Pender Harbour.  


12. juni Silva Bay-Pender Harbour  35 sømil

Well....dagen startede med regn. Vi skal vel have en del af de 5 meter der falder årligt i dette område. Vi satte kursen mod Pender Harbour og fik efterhånden sat spileren. .......indtil vi blev fanget af den canadiske flåde der venligst gjorde os opmærksom på at vi var inde i et aktivt skydeområde..........så det gjorde at vi måtte indstille spilersejladsen i et stykke tid og komme ud af området. Efter det fortsatte vi vores sejlads og gjorde klar til at sætte fælder for rejer inden Pender Harbour. Man tager et bur og kommer kattemad på dåse inden i....dernæst slår man et par huller i dåsen og smider fælderne overbord på ca 100 meters dybde sammen med en navnebemalet fender. Efter dette sejlede vi ind i marinaen godt våde og trætte.Aftensmad bestående af kylling og bønner.........ingen fritter!!!!


13.juni Pender Harbour-Lund   30 sømil

Well.....vores første "storm" i løbet af natten og regn om morgenen!
Vi besluttede at udsætte afgangen 1 time og iklædt skiundertøj med mere startede vi med at sejle ud til vore rejefælder,som vi havde sat på vejen ind. Helt ærligt.......vi har IKKE gjort noget for at bruge af rejekvoten. To fælder og kun mor og søn i en af dem. Vi forbarmede os over dem og smed dem ud igen. Vi sejlede for motor i ca 4 timer indtil vejret blev bedre både temperaturmæssigt og vindmæssigt. Vi startede ud i ca 12 m/s med vinden lige imod os. Senere satte vi sejl og havde en pragtfuld eftermiddag i solskin og let vind indtil Lund. Lund marina er den sidste civilisation nordpå så vi skal til købmanden i morgen tidlig. Vi fik en øl og nachos på det renoverede Lund Hotel og var derfor i stand til at springe over aftensmaden. Vi planlægger at sejle ind i Desolation Sound imorgen eftersom vejrudsigten er lovende.


14. juni  Lund-Tenedos Bay  20 sømil

Well.....igen regn om morgenen, så vi vendte os lige om og tog en halv time ekstra på øjet.Dagen stod på indkøb i den lokale General Store og så måtte Svend lige prøve The Fishermans breakfast hos Nancy´s coffee shop. 3 æg med bacon, pølser, kartofler og toast.......sådan, så er vi klar til afgang. Vejret skifter hurtigt i dette område så kl. 1200 startede vi nordpå mod Desolation Sound. Undervejs besluttede vi at gøre indhug i fiskekvoten........uden held! Vi kom rundt om hjørnet hvorefter indsejlingen til Desolation Sound åbnede sig i sin fulde pragt. Høje sneklædte bjerge omgivet af små øer....et fantastisk syn. På vej ind til Tenedos Bay besluttede vi at gøre endnu et forsøg på at få del i  rejekvoten. Fælderne blev denne gang sat indeholdende luksus katte pate - hvem kan modstå det. Vi gik ind i bugten for at øve os i ankring om sommeren, når der er mange både. Vi dropper anker et stykke ude og bakker ind mod klipperne. I mellemtiden er gummibåden sat i vandet, og man går i land med et  reb, der bindes om et træ. Voila og man ligger perfekt uden at svinge med strømmen/vinden. Vi tog en tur ind til land for at gå op til Unwin Lake, en ferskvandssø med mulighed for at bade. Husk at synge eller larme af hensyn til eventuelle bjørne i området! Vi mødte nu ingen....bare en lille slange der sprang til side for os. Morgendagen lover sol fra morgenstunden, så nye eventyr er lige om hjørnet.


15.juni Tenedos bay-Gorge marina 20 sømil

Dagen startede med solskin og vi måtte ud for at se om vi havde gjort indhug i rejekvoten.....men nej. De små væsener får endnu en chance for at leve videre. Vi satte kurs mod Prieudeux Haven for at ankre op til frokost. En smal passage leder ind til dette sted og du bliver så belønnet med panorama udsigt til høje sneklædte bjerge!
Vi havde besluttet kort at forlade Desolation Sound eftersom der er lovet regn og masser af vind. Vi har søgt ly i Gorge Marina, et dejligt sted med nødvendige faciliteter til en regnvejrsdag. Vi nåede at sætte vores rejefælder uden for indsejlingen til marinaen......så i morgen tror vi at der er mange rejer i fælderne ??