søndag den 24. juni 2012

På vej til victoria igen

22.juni Cortes Bay-Lund

Dagen startede med et check af vores udsatte rejefælder. Der var stort set fuldt hus......omkring 20 store rejer i alt. Således beruset af vores fanger held fortsatte vi ned mod Campbell River for at fange laks med vores nyindkøbte grej. Det var en herlig morgen med sol og næsten ingen vind. Vi satte vore downriggergrej og ventede..........forgæves. Vi besluttede at fortsætte ud for at fiske Halibut på en grund på vej mod Lund. Pludselig blæste det op og vi måtte snarest skifte til regntøj eftersom denne blæst var ledsaget af et gedigent regnvejr. Blæsten tog til og vi startede med at krydse ind mod Lund for fulde sejl. Vi måtte dog hurtigt rebe disse, både forsejl og storsejl eftersom det blæste yderligere op.
Godt våde og gennemblæste ankom vi til Lund og fik havnens sidste plads. Efter at vi påførte os tørt tøj måtte vi lige op på Lund Hotel, for at smage en lokal øl. Lennart klargjorde derefter vores selvfangede tigerrejer til et royalt måltid ombord på båden.

23.juni Lund-Comox

Efter vedvarende regn og blæst hele natten, skiftede vejret hurtigt om morgenen. Vi havde håbet på god vind for at kommer over Strait of Georgia men vinden lagde sig og samtidig forvandt skyerne. Vi fortsatte et stykke tid sydpå for motor for at undgå et lavvandsområde før vi satte kursen mod Comox. Lige så hurtigt kom der en kæmpe sky med regnvejr og vind der medførte en hastig omklædning til dårlig vejrs tøj. Vi fik da også mere vind og regn og derefter gik det fint med at sejle til Comox for sejl alene. Vi ankom til en fuld havn men da vi fik påfyldt diesel meddelte tankmanden at han havde lige to tomme pladser :-)
Således ankommet gik vi starks i gang med at undersøge lokalområdet og fandt da også ca 200 meter væk The Blackfinn Pub, hvor de serverede store Bloody Marys på terrassen.
Efter det lidt shopping i det lokale supermarked der lå ca 200 meter yderligere væk fra havnen. Vi påregner at sejle til Nanaimo i morgen med et stop i Ford Harbour på Hornby Island, et sted hvor kalenderen stoppede ca 1960 og livsstilen er derefter....spændende.
PS. Nu da det er Midsommer aften skal vi skandinavere have sild og OP Andersson samt nye kartofler......man er vel patriot!!

24.juni Comox-Nanaimo

En transportdag. Vi er på vej til Victoria og vinden var imod all day. Motoren på 2300 omdr. og så bare sydover i 9 timer. Vi er nu i Nanaimo....stedet hvor færgen starter over til svigermors ø!!
Vi planlægger en spilerdag i morgen på ca 55 sømil hvor strømmen skulle være med os og tidevandet i Active Pass ligeledes. Vi regner med at være i Victoria ca 1800 den 25.juni, hvilket vil give os et par dage til småreparationer af bådens udstyr.



Kh Barbara lees

Location:Nanaimo bc Canada

Ingen kommentarer:

Send en kommentar