lørdag den 4. august 2012

En dejlig uge med søster Kath og svoger Ted

01 august Campell River - Squirrel Cove-Refuge Cove

Efter at rygsøjlen var blevet banket på plads var det tid til at modtage nye gæster....Barbaras søster og svoger. Vi startede mod Squirrel Cove og vores "sædvanlige" plads derinde som vi også fik. Problemet var bare at en gammel opankret fiskerbåd var sunket kl. 1100 og der var diesel i hele området.Vi besluttede at sejle til Refuge Cove hvor vi nu har været et par gange.

02. august Refuge Cove-Laura Cove i Priedeaux Haven

Vi startede kl. 1000 og satte kurs mod Laura Cove. Det er tydeligt nu at vi er i højsæsonen pga antallet af både men vi fik dog igen en ypperlig plads og lavede en perfekt manøvre med anker og tov til et træ på bredden. Det er nu igen højtryksvejr og de lover skyfrit, let vind og 25-30 grader i den næste uge........:-)

03.august Laura Cove -Toba Inlet

For en gangs skyld holder meteorologerne hvad de lovede......25-30 grader og skyfrit og vi sætter kurs mod Toba Inlet og Wildernest Lodge. På vejen må vi lige forbi nogle af vandfaldene men det er nu tydeligt at vandmængden er falden pga det gode vejr. Vi bliver modtaget af ejeren og henvist til vores "sædvanlige" plads med frit udsyn til bjergene.

04.august Toba -Heriot Bay

Vi er på vej til Heriot Bay for at sætte gæsterne af igen. På vejen må vi nødvendigvis stoppe ved Rebecca Spit for at nedkøle vore kroppe i vandet. Der er ca 30 grader og de lover varmere vejr i morgen!!! Godt at køleskabet virker.

Blleder fra  endnu en fantastisk dejlig uge med familie på besøg.

Klik på billedet for at se flere.
Desolation Sound Kath Ted

Ingen kommentarer:

Send en kommentar