09.juli Melanie Cove - Squirrel Cove
Dagen startede igen med høj sol og ingen vind. Vi satte kursen mod Refuge Cove, et lille handelssted og kollektiv bestående af 18 familier. Vi havde læst om deres berømte burger, så den måtte vi prøve. Vi fik en lang snak med en af bofællerne samt et ægtepar fra Powell River, der var oppe for at få deres kaffe.
Vi
handlede og Barbara blev hyret af den lokale kunstbutik til at afholde
smykkekurser og være resident kunstner næste år!!
Efter et
par timer satte vi kursen mod Cassel Falls som var vældig imponerende men der var desværre ingen læ til opankring. Vi fortsatte
derfor mod Squirrel Cove og en fin ankerplads med line ind til træerne. Der var lidt bekymringer hos skipper da netop dybdemåleren besluttede at strejke netop som vi sejlede rundt i
den lave del for at finde en plads!!!!!!! Vi fandt dog stedets bedste plads og
da vi ankrede op......virkede dybdemåleren pludselig igen!
10.juli Squirrel Cove - Von Donlop inlet.
Vi blev vækket af en stor hvidhovedet fiskeørn (bald eagle) ved 0700 tiden. Den kom flyvende i lav højde lige hen over båden og landede derefter i et træ på bredden. Her begyndte mågerne straks at genere den ved at skrige højt og lege dykbomber på Ørnen....et fatastisk syn.
Kursen blev sat ud af ankerstedet forbi Squirrel Cove handelsplads, som vi noget senere skulle gense. En smal indsejling leder ind i en ca 3 km. passage, hvor vi ankrede op for enden af indløbet. Efter et par badeture besluttede vi at følge en opfordring fra tur-bogen og vi gjorde klar til en "lille halv times "gang ned til Squirrel Cove. Da vi skulle starte havde park folket sat et advarselsskilt op, hvorpå der stod at der var observeret ulve i området og de anbefalede at såfremt man mødte nogen skulle man vedblive at stirre dem i øjnene og smide ting efter dem!!!!! NICE TO KNOW. Pga dårlig afmærkning og ikke fordi skipper sagde at vi skulle følge en sti der gik ligeud endte vi op midt i en mudderbugt, som helt sikkert IKKE ville tage os til byen. Tilbage og prøve igen af en anden sti.........bedre held. Efter ca 1 time plus de første 45 min nåede vi endelig til byen og en restaurant, der var åben. Alle fortrædelighederne blev skyllet ned med koldt øl og en burger, serveret af servitricen, som kom fra Holland. Da vi var færdig og skulle hjemad startende med en lang strækning OP ad bakken, forbarmede kokken sig over os og gav os et lift. Resten af turen gik vi på ca. 35 min. Badning straks da vi kom til båden og nu venter vi bare på at kunne gå i seng, når solen går ned.
11.juli Von Donlop - Mansons landing
Dagen
startede IGEN med blå himmel og høje temperaturer.....hvor er vi heldige!
Vi sejlede ud af Von Donlop inlet og satte kursen mod Gorge Harbour og Mansons landing. Vinden ville afgøre hvor vi tog hen men Mansons Landing blev valgt og vi fik den ene af de to pladser der er tilovers for tilsejlende. Barbara ville gå op til byen for "lige" at checke sin E mail. Efter 2,5 timer besluttede SD at gå til den nærliggende sø, for at bade i ferskvand. Senere måtte vi pga temperaturen, som vedbliver at være omkring 30 grader, gå i vandet i den nærliggende lagoon. Vi ligger et fantastisk sted med udsigt til de sneklædte bjerge på Vancouver Island.....hvor er vi heldige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar