fredag den 13. juli 2012

12 . - 13. juli Manson - Heriot - Comox

12. juli Mansons landing -Heriot Bay Marina

Vi sov lidt længe eftersom vores plan var ca 3 sømils sejlads til Gorge Harbour. Da vi stod op om morgenen var det første vi så at en af havnens både havde lagt sig på bunden af havnen!!!! Hans pumper var åbenbart løbet tør for strøm.

Kort tid efter dukker et ægtepar op i en gummibåd og ved nærmere samtale fandt vi ud af at manden var tidligere jagerpilot i det canadiske luftvåben og stationeret i Europa.SD og han brugte ca. 1 time på gamle flyverhistorier, eftersom de stort set var lige gamle og fløjet de samme steder i Europa. De anbefalede Heriot Bay og ved 12 tiden drog vi derover for at smide anker i bugten og bade, hvorefter vi gik ind i deres marina. V havde besluttet at forære os selv en middag på Heriot Bay Inn og det var en rigtig god ide. Udendørs servering med udsigt til bjergene på mainland med sne på toppen, en udsøgt hvidvin, rejer og fisk til hovedret.......det bliver bare ikke bedre :-)

13.juli Heriot Bay - Comox

Vi startede kl.0700 forat være i Comox kl.1300 som vi havde aftalt med vore danske venner, Lis og Steen,Lillian og Uffe. De dukkede op mens vi fyldte diesel på båden og var vældig opsatte på den forestående sejlads i den kommende uge. Vejret er helt fantastisk,endnu en uge med skyfrit og op til 30 grader....puha. De næste to dage skal der provianteres og Steen og Lis Skal checkes ud på deres leje-båd, så vi er klar til afgang tidlig søndag morgen.
Vi starter nu en fase 3 med vennebesøg samt sejlads med Barbaras familie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar