onsdag den 13. august 2014

Status


Vores tur i Canada 2014 nærmer sig sin afslutning.
Vi har haft en fantastisk tur – IGEN – og oplevet dette unikke land endnu en gang fra søsiden. Vi har besøgt mange af de gamle kendte steder men også denne gang en del steder vi ikke har været før.
Jeg vil fremhæve to ting der har givet os en masse lærdom på denne tur:
Opankring
Vi har haft en båd med et godt ankersystem….40 meter tung kæde og yderligere 100 meter kraftig tov. Vi har brugt 3 til 4 gange dybden og eftersom der ofte opankres på 20 meter er der en del udrulning. Vi har dog ikke på noget tidspunkt drevet med denne mængde ankerkæde og det er jo noget nemmere at smide ankeret end at skulle stern-tie til et træ på kysten.
Tidevand/strøm
Vi har denne gang egenhændigt kalkuleret hvornår vi kunne sejle gennem snævre passager og endda udnytte disse til vores fordel. Vi har passeret strømme hvor vi fik ca 4 knob foræret og turen til næste stop var derfor mange gange rimelig kort. Vi passerede en dag tre passager for at komme frem til den sidste på slack (det tidspunkt hvor strømmen skifter) og vi var der inden for 10 minutter af forventet ankomst - Estimated Time of Arrival (ETA) :)

Vi har igen mødt en masse dejlige mennesker – ikke bare familie men også folk i marinaer samt på opankringssteder. Vi har allerede nu en næsten 100% aftale om et bådbytte i 2015.

Kh Svend




Ingen kommentarer:

Send en kommentar